Škoda Næstved

Škoda Peaq: første kig på Škodas nye elektriske flagskib


Škodas største model: Peaq udvider det elektriske modelprogram i den øvre ende og tilbyder op til syv siddepladser, over 600 kilometers rækkevidde og endnu flere valgmuligheder for kunderne
Komfort i særklasse Det nye elektriske flagskib definerer Skoda-mærket og kan leveres med et bredt udvalg af komfort- og afslapningsfunktioner, herunder et high-end lydsystem fra Sonos
Rummelighed i særklasse: Peaq har det største bagagerum i det nuværende modelprogram og det største panoramatag nogensinde i en Škoda
Spydspids for Škodas elektriske fremtid: Peaq får en central rolle i fordoblingen af mærkets fuldelektriske modelprogram i 2026

Škoda Auto udvider, efter planen, modelprogrammet i efteråret af 2026 med den fuldt elektriske Peaq SUV, baseret på konceptbilen Vision 7S. Modellen er bygget på platformen Modular Electrification Toolkit (MEB) og produceres i Mladá Boleslav, og den bliver dermed den tjekkiske bilproducents nye elektriske flagskib. Peaq udvider det elektriske modelprogram i den øvre ende og får en nøglerolle i fordoblingen af Škodas elektriske modeludbud i 2026 – så kunderne får endnu flere valgmuligheder. Som den største og mest rummelige model i Škodas portefølje har den en rækkevidde på over 600 kilometer, måler knap 4,9 meter i længden og kan – afhængigt af konfiguration – rumme enten fem eller syv voksne. Med fem siddepladser tilbyder den op til 1.010 liter bagagerumsplads (med adskillelsesnet), hvilket er det største i nogen Škoda-model. Blandt mange andre nyheder kan Peaq med en Relax-pakke med ergonomiske sæder med massagefunktion, benstøtter, ”Premium Sound” fra Sonos samt en integreret wellness-app, der forvandler kabinen til en lounge på hjul.

Klaus Zellmer, CEO for Škoda Auto, siger:
“Škoda Peaq er designet til virkeligheden – til familier, der har brug for plads, til bilister, der ønsker tryghed på lange ture, og til alle, der værdsætter moderne stil uden kompromiser. Som vores næste flagskib løfter den Škoda-brandet til et nyt niveau: mere rummelig, mere praktisk og mere attraktiv for hverdagens eventyrere. Peaq tilfører segmentet for store elektriske SUV’er en ny fornemmelse af format, smart funktionalitet og progressivt design og sætter dermed en ny standard for, hvad en moderne Škoda kan være. Med sin effektive elektriske drivlinje og fokus på bæredygtig mobilitet forener den praktiske egenskaber, følelser og ansvar og skaber en ny fornemmelse af frihed på vejen. Og som kunderne forventer af Škoda, leverer den alt dette med en unik, afbalanceret og værdidrevet tilgang. Med Peaq tager vi Škodas elektriske rejse til nye højder – i enhver forstand.”

Oliver Stefani, designchef hos Škoda, siger:
“Škoda Peaqs selvsikre fremtoning er defineret af vores Modern Solid-designprincipper – klarhed, enkelhed og et tydeligt fokus på funktionalitet og plads. Derudover er hver designbeslutning taget med modellens store praktiske anvendelighed og daglige brug for øje, med vægt på det, der betyder mest for vores kunder. Peaq vil bidrage til markant at skærpe identiteten og opfattelsen af vores brand. Vi føler os overbeviste om, at Peaqs design rummer alt, hvad der skal til for at vinde nye kunder for vores mærke.”

Škodas største og mest rummelige model

Med en længde på knap 4,9 meter, en højde på 1,7 meter og en akselafstand på 2.965 millimeter er Peaq den største og mest rummelige model i Škodas portefølje. Denne position betyder, at den får en central rolle i fordoblingen af Škodas elektriske modeludbud i 2026. Produktionsversionen af Vision 7S-konceptbilen bærer ikke alene kendetegnene fra Modern Solid-designsproget, men repræsenterer også den mest udviklede form til dato. Det inkluderer det oplyste, blanke sorte Tech-Deck Face-frontpanel med fine lodrette lameller og LED-baggrundsbelysning. Det elektriske flagskib fås med topmoderne fulde LED Matrix-forlygter med 18 lyssegmenter, som giver føreren optimal sigtbarhed fremad under alle vejr- og kørselsforhold – uden at blænde andre trafikanter. Peaqs markante udtryk understreges af store, aerodynamisk optimerede alufælge i størrelser fra 19" til 21". Der kan vælges mellem ti lakfarver.

Fem interiørdesigns, syv voksne, ubegrænset komfort

Med en akselafstand på næsten 3 meter får passagerer på anden og tredje sæderække enestående benplads og komfort. Derudover byder tredje række på generøs loftshøjde. Kabinen rummer en lang række praktiske løsninger.

Ud over syvsæders-layoutet fås Peaq også som femsæders. I denne konfiguration har den det største bagagerum i nogen Škoda-produktionsmodel med en kapacitet på op til 1.010 liter hvis man anvender adskillelsesnettet som er muligt som tilkøb. Uden adskillelsesnettet er der imponerende 935 liter. Syvsæders-udgaven tilbyder op til 299 liter bagagerumsplads. Et ekstra praktisk opbevaringsrum på 37 liter – frunk – er placeret under motorhjelmen og udvider yderligere den samlede opbevaringskapacitet.

Der tilbydes fem interiørdesigns, herunder Sportline. Øverst i programmet ligger to Suite Design Selection-varianter udført i Techtona, et læderalternativ af høj kvalitet, som fås i sort og i en lysegrå nuance kaldet Ceramique. Loft Design Selection kombinerer gråt tekstilbetræk med sort Techtona på beklædning og sæder. Den mere eksklusive Lodge Design Selection har grå, prægede tekstilsæder i kombination med Techtona i en grønlig tone. Programmet fuldendes af Sportline Lounge Design Selection, der kombinerer Suedia-beklædning med Techtona.

Alle interiørvarianter leveres som standard med stemningsbelysning og et opvarmet multifunktionsrat med Škoda skrift-logo. Et to-eget rat anvendes på tværs af modelprogrammet, mens Sportline-versionen har et tre-eget rat med ”Hands-Off Detection” og skiftepaler til regenerativ bremsning. Nogle af de fem interiørdesigns er udelukkende dyrefrie og indeholder over 50 kg genanvendte materialer; læderindtræk bliver også tilgængeligt senere i år.


Komfort og lyd i særklasse: Relax Package og Sonos

Den nye, Relax-pakke (ekstraudstyr) har fokus på øget komfort og afslapning på lange ture. Den omfatter AGR-certificerede relax-sæder med massagefunktion, elektrisk justerbare ergonomiske benstøtter, puder foran nakkestøtten, et sammenklappeligt bord samt en integreret wellness-app med seks forskellige tilstande – herunder indstillinger til afslapning, udstrækning og at få ny energi. Systemet justerer samtidig klimaanlæg, stemningsbelysning og sædemassagefunktioner. Relax-pakken kan vælges til alle interiørdesigns.

Pakken markerer også endnu en Škoda-nyhed: et premium-lydsystem udviklet i tæt samarbejde med Sonos. Sonos er kendt for high-end lydsystemer til hjemmet og har sammen med Škoda Auto tilpasset lydteknologien til brug i bilen. Systemet leverer mærkets karakteristiske klare lydgengivelse, en afbalanceret lytteoplevelse og en omsluttende tredimensionel lyd.

Tre drivlinjer og en rækkevidde på over 600 kilometer

Kunderne kan vælge mellem tre drivlinjer – 60, 90 og 90x – med effekter fra 150 kW til 220 kW. Varianterne 90 og 90x har en rækkevidde på over 600 kilometer og kan ved DC-lynopladning oplades fra 10 til 80 procent på blot 28 minutter. 60-varianten klarer samme opladning på 24 minutter.

Peaqs kraftfulde elektriske drivlinje og lave tyngdepunkt giver fremragende køredynamik og hurtig acceleration: Den firehjulstrukne 90x-variant accelererer fra 0 til 100 km/t på blot 6,7 sekunder.

Gennemprøvede løsninger, innovative nyheder og det største panoramatag nogensinde i en Škoda

Peaq introducerer flere markante funktioner, som for første gang ses i en Škoda-produktionsmodel – herunder dørhåndtag integreret i plan med dørsiden. Når bilen er i bevægelse eller låst, trækkes håndtagene helt ind i karrosseriet, hvilket forbedrer luftstrømmen omkring bilen og bidrager til bedre aerodynamisk effektivitet. De opretholder samtidig de højeste standarder for passagersikkerhed og bidrager til bilens visuelle udtryk. Når føreren nærmer sig med nøglen, aktiveres håndtagene og kører elektrisk ud. Mekanisk aktivering er også mulig ved at trykke på den markerede forreste del af håndtaget.

En anden iøjnefaldende nyhed er panoramasoltaget med ”Dynamic Shade Control”. Dette elektrokromatiske tag bruger elektrisk spænding til at variere lysgennemgangen. I Peaq er taget opdelt i ni individuelle segmenter. Passagererne kan vælge mellem tre forudindstillede positioner eller konfigurere taget manuelt via infotainmentskærmen. Det er det største panoramatag, der nogensinde er monteret i en Škoda-model.


Nyt Android-baseret infotainmentsystem og ny 13,6" skærm

Peaq har det nyeste Android-baserede infotainmentsystem med omfattende personaliseringsmuligheder og et bredt udvalg af nyttige og underholdende apps – både indbyggede Škoda-apps og tredjepartstjenester som Spotify, YouTube og Google Maps. En ny digital bilnøgle har også premiere og gør det muligt at erstatte den traditionelle nøgle med en smartphone- eller smartwatch-app – særligt praktisk i biler, der deles af flere førere. Vigtig køreinformation vises på en 10" førerskærm, suppleret af en 13,6" infotainmentskærm med haptisk betjening. Et head-up display med augmented reality kan tilvælges.

Som den perfekte ledsager for Everyday Explorers understøtter Škoda Peaq funktionen Vehicle-to-Load (V2L), så energien i højvoltbatteriet kan bruges til at oplade og drive eksterne elektriske enheder som elcykler eller campingvogne.

Udvidelse af Simply Clever-funktionerne

Som Škodas nye elektriske flagskib introducerer Peaq også nye Simply Clever-løsninger, der gør hverdagen med bilen endnu lettere. Det er den første Škoda med viskerblade med integrerede sprinklere, som udnytter sprinklervæsken mere effektivt og giver mere effektiv rengøring af forruden. Andre praktiske funktioner omfatter Dual Phonebox med trådløs opladning (Qi.2-standard) og op til 25 W ladeeffekt, et elektrisk rullegardin i bagagerummet, et sammenklappeligt bord, en skærmrenser, en billetclips, et USB-stik integreret indvendigt i bakspejl samt en USB-port på tredje sæderække.

En anden praktisk detalje er QR-koden på siden af bagagerummet. Når den scannes, starter en video, som viser de praktiske opbevaringsløsninger i bagagerummet.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk